Hvis du vil løfte dit hjem til et nyt niveau, er snedkermøbler svaret. Forestil dig at træde ind i entreen og hænge jakken på en smuk knagerække i eg. Du passerer gennem spisestuen, hvor et stilfuldt plankebord fungerer som omdrejningspunktet. I køkkenet lader du blikket glide hen over skuffernes smukke, naturlige åretegninger. Til sidst vasker du hænderne i en specialfremstillet badeværelsesvask.
Er det et scenarie, der tiltaler dig, kan vi hjælpe. Håndlavede snedkermøbler er vores ekspertområde. Hos Flintholm Snedkeri får du både indretningsråd fra vores indretningsdesigner og speciallavede møbler fra en dygtig møbelsnedker.
Vi hjælper dig med at finde den rette stil og de rette materialer. Vores indretningsdesigner kan tilpasse enhver idé om et snedkermøbel til dit hjem. Og med en kombination af traditionelt håndværk og moderne teknologi kan vores møbelsnedker omsætte idéen til virkelighed.
Spørgsmålet er bare, hvilket snedkermøbel du drømmer om. Drejer det sig eksempelvis om reoler og vitrineskabe, kan vi lave dem fritstående. Vi kan også lave dem indbyggede, så du får den fornemmelse, at snedkermøblet hele tiden har været en del af husets arkitektur.
Er du interesseret i at få et håndlavet spisebord, kan vi også hjælpe med at designe det. Vi sørger for at skabe en æstetisk sammenhæng mellem spisebordet og køkkenet. Du kan glæde dig til at samle hele familien omkring bordet og nyde hyggen.
Et andet eksempel på et smukt snedkermøbel, er en radiatorskjuler. Vi kan lave den i træ, hvilket giver et naturligt udtryk til rummet. Eller vi kan male den, så den bliver en integreret del af arkitekturen. Uanset hvad er det rart at få gemt radiatoren væk.
Altså er det kun fantasien, der sætter grænser for vores møbelsnedkeri. Fælles for vores håndlavede snedkermøbler er, at vi vælger de bedste materialer. På den måde er du sikret et holdbart møbel med et elegant udtryk.
Møbelsnedkeren bag Flintholm Snedkeri er oprindeligt fra New Zealand. Det betyder, at du hos os får danske snedkermøbler, men med et newzealandsk tvist. Vi fremstiller snedkermøbler på et solidt fundament af newzealandske byggestrategier kombineret med den danske minimalisme.
Vil du høre mere om snedkermøblerne fra vores møbelsnedkeri? Så skal du være meget velkommen til at kontakte os. Vi står klar til at finde en løsning, der passer ind i netop dit hjem.
© Flintholm Snedkeri | Alle rettigheder forbeholdes 2024 | Sitemap