Køkkenenet her blev installeret som en del af et større renoveringsprojekt af en ældre muremestervilla i Odense. Kunderne ønskede et æstetisk og funktionelt køkken, der skulle skabe et dejligt samlingspunkt for hele familien. Køkkenet er placeret i åbent forbindelse med alrum og stue. Eksklusiviteten i snedkerkøkkenet præger derfor stemning i hele rummet, uanset hvor man befinder sig.
Noget som er klassisk for vores snedkerlavede møbler er, at træet til skuffefronterne er fra det samme træplanke, og åretegningerne løber derfor gennemgående fra skuffe til skuffe.
Fronterne på skufferne er ekstra tykke, hvilket gør det muligt at have disse fræsede greb, som desuden også understreger den høje snedkerkvalitet.
Kunden valgte en smuk keramisk bordplade fra KK Design, som har nuancer og en varme, der spilder godt sammen med egetræet og messing som er valgt til vask og armatur. Derudover er der adskillige praktiske fordele ved den keramiske bordplade som dét at den er yderst resistent over for varme samt slidstærk.
Kogeplade med emfang var meget vigtigt for denne kunde. Med den løsning mister man dog typisk en del skuffeplads. grundet udsugningsrør og motor til emfang. Derfor har vi valgt at lave et ekstra dybt korpus, og dermed ekstra dyb bordplade og skuffer. På den måde får man alm. dybe skuffer under kogepladen, hvor rør mv. fylder, og ekstra dybe skuffer på begge side af kogepladen. Dette gør også, at bordpladen på bagvæggen er ekstra dyb, hvilket skaber mere arbejdsplads.
Over bordpladen har vi skabt en hylde med LED, som giver et super godt arbejdslys på bordpladen.
Højskabene har fronter i fineret eg for at fuldende det naturlige og eksklusive udtryk fra træet. Valget af massivetræskuffer med synlige svalehalesinker og fræsede greb går igen på møbler i huset to badeværelser, vi også har snedkereret til kunden. Disse kan ses længere nede på denne side.
Disse badeværelsesmøbler er designet til hver sit badeværelse i samme hjem som køkkenet på ovenstående billeder. Trods forskellige valg af klinker, og øvrige materialer i rummet, skaber møblerne en rød tråd gennem rummene. Bådetræsorten og de mange snedkerdetaljer i form af fræsede greb, synlige svalehalesinker og gennemgående planker går igen i alle møblerne.
Til begge møbler har kunderne valgt det praktiske og enkelte materiale Corian i hvid som bordplader på møblerne.
De rummelige skuffer i møblerne giver masser af opbevaringsplads til børnefamilien.
© Flintholm Snedkeri | Alle rettigheder forbeholdes 2024 | Sitemap