Flintholm Snedkeri

Væghængt vitrineskab

 

I snedkerkvalitet

 

Vitrineskabet her blev designet og bygget som en fødselsdagsgave.


Vitrineskabe kan have mange funktionaliteter og udtryk - gå fra gulv til loft, have ben eller blive integreret i en niche. Det kan laves med fronter i træ eller som her med håndmalede fronter. Fonternes lyse farve gør møblet diskret og får det til at smelte sammen med rummets øvrige indretning. Som en eksklusiv detalje bag fronterne er hylder og indvendige skuffer lavet i massiv eg. Vitrineskabet har et elegant og tidsløst design, hvilket er i tråd med materialernes kvalitet, som holder i årtier.


Hylderne bag de øverste fronter med glas egner sig særligt godt til placering af smukke vinglas. Skuffen og de lukkede fronter egner sig særligt godt til at gemme praktiske elementer væk på elegant vis.